Hemmeligt materiale: Thomas Borgen bremsede ifølge chefkolleger en grundig undersøgelse af hvidvask i Danske Bank

Han var ansvarlig for, at Danske Bank overholdt loven, og hans anbefaling var klar: Banken burde grave dybt ned og undersøge »kirkegården«, sagde han i en samtale med bankens øverste chef i foråret 2017. Med »kirkegården« henviste han til bankens historiske portefølje af udenlandske kunder i den estiske filial, der i den periode blev kædet sammen med hvidvask af enorme summer. Men svaret fra Danske Banks daværende topchef, Thomas Borgen, var overraskende: Han sagde nej. Sådan udlægges det i hvert fald af Anders Meinert Jørgensen, der i foråret 2017 var chef for bankens afdeling for compliance & AML, antihvidvaskkontrollen. Og hans udlægning bakkes op af yderligere en topfigur fra banken. Hvidvasksagen endte med at koste både Thomas Borgen og Anders Meinert Jørgensen – samt mange andre topfolk – jobbet, og samtalerne mellem de to chefer fra 2017 har aldrig før været omtalt offentligt. Beskrivelsen af dialogen fremgår af hidtil hemmeligholdt og fortroligt materiale fra advokatfirmaet Bruun & Hjejles granskning af hvidvasksagen i Danske Bank i 2018, som Berlingske mandag kunne afsløre nye og væsentlige oplysninger fra. Eksperter: Det ændrer indtrykket af Thomas Borgen Oplysningerne sætter både hvidvasksagen og flere af skandalens centrale figurer i et nyt lys. De er særligt opsigtsvækkende, fordi bankens daværende bestyrelsesformand, den nu afdøde Ole Andersen, i 2018 lovede, at intet ville blive fejet ind under gulvtæppet. Den store undersøgelse af tidligere kunder og mistænkelige transaktioner i den estiske filial blev først iværksat i efteråret 2017, og Finanstilsynet, bankernes vagthund, har tidligere beskrevet den sene igangsættelse af undersøgelsen som særlig kritisabel. Ifølge CBS-lektor Kalle Johannes Rose, der forsker i hvidvask og har fulgt sagen tæt, vidner Thomas Borgens tilsyneladende umiddelbare modarbejdelse af den store undersøgelse om, at han var mindre handlekraftig end hidtil antaget. Jakob Dedenroth Bernhoft, der er selvstændig hvidvaskekspert, er enig: »Man kunne opfatte det, som om lysten til at lave en undersøgelse måske ikke var så stor internt i banken, som man gav udtryk for i offentligheden,« siger han. Begge eksperter undrer sig også over, at oplysningerne ikke er gengivet i den offentlige version af advokatrapporten. »Det giver ikke mening, at man i en fuldt objektiv og transparent advokatrapport ikke deler denne information. Det er jo helt klart relevant, at man har overvejet undersøgelsen seks måneder før, men at det bliver udskudt på grund af Thomas Borgen,« siger Kalle Johannes Rose. Hvem vil dog grave på kirkegården? I det tidlige forår 2017 var Danske Bank, landets største pengeinstitut, i en lang række medier verden over – herunder Berlingske – blevet kædet sammen med en gigantisk sag om tyveri af skattekroner og hvidvask af milliarder. Det hele foregik gennem et stort net af bankkonti verden over, blandt andet i Danske Banks estiske filials såkaldte non-resident-portefølje, en portefølje med udenlandske kunder, særligt russere. I kølvandet på de indledende medieafsløringer foreslog Anders Meinert Jørgensen at søsætte en større undersøgelse. Kirkegården med ligene – de mystiske transaktioner og kunder – burde granskes, mente han. Hans udlægning af forløbet i foråret 2017 fremgår af skriftlige kommentarer til en fortrolig, intern version af Bruun & Hjejles omfattende advokatrapport om hvidvasksagen, som Berlingske er i besiddelse af: »Jeg havde flere møder med den administrerende direktør omkring dette emne, herunder vores sammenligning af sagen med en kirkegård. Jeg vurderede, at der var behov for at grave ned i ‘kirkegården’ for at forstå, hvad der var ‘dernede’,« skrev Meinert Jørgensen. Men Thomas Borgen var uenig: Kirkegården skulle bestemt ikke undersøges. »Den administrerende direktør fastholdt den opfattelse, at ‘ingen var interesseret i overhovedet at komme ind på kirkegården, og derfor skulle udgravningen kun fokusere på det absolut nødvendige’,« skrev Meinert Jørgensen videre i kommentarerne. Nuværende Carlsberg-topchef var enig Anders Meinert Jørgensen henviste også til skriftlig dokumentation for at underbygge påstanden. Han omtalte specifikt en e-mail, som han efter eget udsagn om aftenen 30. marts 2017 – efter at have drøftet emnet med Thomas Borgen – sendte til to chefkolleger. Her forklarede Anders Meinert Jørgensen, at Thomas Borgen ikke ønskede en stor såkaldt transaktionsanalyse, men i stedet en mindre omfattende årsagsanalyse om de bagvedliggende grunde til problemerne i den estiske filial. »Det diskuterede jeg videre med Thomas i dag – han står meget fast på, at vi fokuserer på årsagen og ikke nødvendigvis på transaktioner hist og her,« skrev Anders Meinert Jørgensen til kollegerne. Anders Meinert Jørgensens udlægning af drøftelserne om undersøgelsen understøttes i kommentarerne til Bruun & Hjejles rapport af Danske Banks daværende økonomidirektør, Jacob Aarup-Andersen, der i dag er topchef i Carlsberg. Jacob Aarup-Andersen påpegede således, at han »ikke kan se, at fact-finding-rapporten forholder sig til, at den administrerende direktør ikke ønskede en fuld undersøgelse i foråret 2017«. Intern kritik blev til offentlig ros De nye oplysninger om Thomas Borgens modvilje mod en stor undersøgelse i foråret 2017 er særlig opsigtsvækkende, fordi den offentlige version af Bruun & Hjejles rapport roste topchefen for hans ageren. »I sidste ende var Thomas Borgen afgørende i forhold til beslutningen om at iværksætte de fulde undersøgelser af den estiske filial og involveringen af personer på koncernniveau,« skrev advokatfirmaet i den 90 sider lange rapport, der blev offentliggjort på et stort anlagt pressemøde 19. september 2018. Men i den markant længere og interne version af rapporten var Bruun & Hjejles vurdering af Thomas Borgens ageren i forbindelse med undersøgelsen nærmest den diametralt modsatte. Her fik han kritik for, at undersøgelsen først blev iværksat i efteråret 2017. »Dette var sent,« skrev Bruun & Hjejle i den interne rapport, »eftersom man måtte forvente, at en administrerende direktør ville have behov for at vide, om hvidvask havde fundet sted i banken.« Det finder hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft opsigtsvækkende. »Det undrer mig særligt, at Bruun & Hjejle selv kritiserede Thomas Borgens langsommelighed i den interne rapport, mens den offentlige rapport modsat giver indtryk af, at han var handlekraftig,« siger han. Ifølge Kalle Johannes Rose kan Thomas Borgens modstand mod den fulde undersøgelse kun have været udeladt af den offentlige advokatrapport af hensyn til netop Thomas Borgen selv. »Den eneste, det gavner, at oplysningerne ikke fremgår af den offentlige rapport, er Thomas Borgen selv. Udeladelsen må være sket af hensyn til Thomas Borgen og ikke af hensynet til fuld transparens,« siger CBS-lektoren. Borgens advokat: Det kan vi ikke kommentere I skriftlige svar henviser både Thomas Borgens advokat, Bruun & Hjejle og Danske Bank på forskellig vis til, at myndighederne har været bekendt med det materiale, Berlingske nu kan beskrive. Derudover henviser Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, til, at det ikke er muligt at kommentere de konkrete forhold på grund af den verserende erstatningssag. Thomas Borgen blev frifundet ved byretten for et erstatningskrav på 2,4 milliarder kroner rejst af bankens investorer for tab på Danske Bank-aktien under sagen, men afgørelsen er anket til landsretten. Om selve Bruun & Hjejles advokatundersøgelse påpeger seniorpartner Ole Spiermann, der ledte undersøgelsen, i en e-mail, at det ifølge ham tydeligt fremgik i den offentlige rapport, at den var et »resumé« af undersøgelsens fund. Han skriver også, at »centrale og kritisable« forhold blev lagt frem, og at forskellige juridiske hensyn også dengang påvirkede, hvad der kunne offentliggøres. »Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interviews og omfattende høringer,« skriver Ole Spiermann. Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, skriver dertil i en e-mail, at Danske Bank længe »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« og fortsat beklager sagen. Hverken Anders Meinert Jørgensen eller Jacob Aarup-Andersen har ønsket at kommentere denne historie. https://www.berlingske.dk/virksomheder/hemmeligt-materiale-thomas-borgen-bremsede-ifoelge-chefkolleger-en